Optakt til semifinale – klik her
Sikke en triumf. Sikke en holdpræstation. Sikke et landshold.
Danmark spillede sig, sensationelt, i semifinalen ved EM efter en 2-1 sejr over Tyskland søndag middag.
Tyskland har vundet EM de sidste 6 gange og ligger nummer 2 på FIFAs rangliste, hvor Danmark ligger nummer 15.
De danske målscorere var Nadia Nadim og Theresa Nielsen.
I semifinalen på torsdag venter Østrig, der slog Spanien efter 0-0, forlænget spilletid og straffespark. Kampen spilles kl. 18.00, og vises på TV2.
Du kan læse mere om semifinalen mod Østrig i dette blogindlæg
Kampen blev set af gennemsnitligt 480.000 seere på DR1 med et højdepunkt på 710.000 ved slutfløjtet. I Tyskland så 5,7 millioner med på ZDF. Flotte tal på en sommersøndag kl. 12.00.
Du kan se reaktioner på sejren i dette blogindlæg, hvor vi har samlet glædesbrøl og anerkendelser fra Twitter.
Holdindsats bag sensationen
Danmark kom rigtig skidt fra start i den udsatte kamp. Allerede efter 3 minutter måtte Stina Lykke gå den tunge vej ind i eget net, og hente bolden efter et frygtelig dårligt indgreb, hvor Stina slår bolden ind i eget net efter et langskud.
Vi frygtede at festen fes ud, inden den var kommet rigtig i gang.
Men nej. Heldigvis ikke.
Godt nok sad tyskerne markant mest på kampen i 1. halvleg, men danskerne kom også frem til chancer uden at kunne udnytte disse. Set over hele halvlegen skal de danske kvinder være glade for, at det stod 1-0, og at kampen stadigvæk var åben.
Forvandling i pausen
Nils Nielsens ord i pausen må næsten have været magiske, for det var et forvandlet dansk hold, der kom ud fra omklædningsrummet.
God energi fra start, og lidt held på højre fløj, da tyskerne tror, at de har begået et frispark på Stine Larsen, var det, der ændrede kampen.
Stine Larsen fortsætter sit løb og smækker bolden ind i panden på Nadia Nadim, der med saft og kraft sender bolden i det tyske mål til 1-1.
Nadia Nadim Scores Goal for Denmark 1-1. Video: Eurosport, UEFA Women’s EURO 2017 #WEURO2017 #womensfootball #GERDEN @nadia_nadim @ThornsFC pic.twitter.com/L0FcjPm2dN
— WomensSoccerUnited (@WSUasa) 30. juli 2017
Nu var det danskerne der var ovenpå. Angrebene bølgende frem mod det tyske mål, og vi får skabt mange gode chancer.
Katrine Vejes afbrænder efter 57 minutter ville nok have forstyrret nattesøvnen i flere døgn, hvis Danmark havde tabt til tyskerne, der jo er kendt for at spille i 90 minutter og stå som vindere til sidst.
Danmark fortsatte det positive spil, og tyskerne kom kun frem til få chancer i 2. halvleg.
Danskerne har flere, og troen på et sejrsmål spredte sig på banen og hos tilskuerne. Og de fik, hvad de håbede på.
Med kun 7 minutter tilbage sender Frederikke Thøgersen en flot aflevering ind fra højre side, hvor, Player of the Match, Theresa Nielsen, dukkede op og pandede bolden i nettet til en dansk 2-1 føring.
Kæmpe forløsning. Knyttede næver. Sensationen lå og lurede. Nyd lige Theresas mål, inden vi afslutter kampen.
Theresa Nielsen Scores Goal to put Denmark in the lead 2-1. Video: Eurosport, UEFA Women’s EURO 2017 #WEURO2017 #womensfootball #GERDEN pic.twitter.com/oIIWz7dPYw
— WomensSoccerUnited (@WSUasa) 30. juli 2017
Danskerne holdt ud. Sejrede og sendte chokbølger gennem fodboldverden med den flotte sejr.
Næste opgave er på torsdag, hvor Danmark må tage favoritrollen i kampen mod Østrig. Den kamp varmer vi op til senere på ugen.
Kampfakta
3. minut 0-1 Isabel Kerschowski
49. minut 1-1 Nadia Nadim
83. minut 2-1 Theresa Nielsen
Sparta Stadion, Rotterdam.
Godt 5.000 tilskuere
Startopstilling
Stina Lykke
Simone Boye
Line Røddik (69. minut Cecilie Sandvej)
Theresa Nielsen
Stine Larsen
Maja Kildemoes (66. minut Frederikke Thøgersen)
Line Sigvardsen
Katrine Veje
Sanne Troelsgaard
Nadia Nadim
Pernille Harder
Ud/indskiftninger i parentes
Bænk: Line G Johansen, Maria Christensen, Stine Ballisager, Nanna Christiansen, Sarah Dyrehauge, Luna Gewitz, Sofie Junge, Nicoline Sørensen.
Skadede spillere: Janni Arnth, Mie Leth Jans
I forhold til kampen mod Norge er der kun en enkelt udskiftning. Maja Kildemoes afløser Frederikke Thøgersen.
Optakt til kampen
Det er mægtige Tyskland, der venter i kvartfinalen ved EM i fodbold.
Tyskland har vundet de seneste 6 EM slutrunder, så det er en stor mundfuld, der venter vores landshold.
Kampen sendes på DR1 lørdag den 29. juli med kick-off kl. 20.45.
Tyskland er store favoritter, men…
hvis du tror på, at de danske kvinder kan overraske, og tør spille på det, så kan du tjene en god skilling.
Odds hos Danske Spil fredag morgen gør Tyskland til de absolutte favoritter mod Danmark.
Odds på kampvinder i ordinær spilletid (90 minutter)
Tyskland 1,48
Uafgjort 3,90
Danmark 6,80
Spiller du 100 kroner på Danmark, udbetaler Danske Spil altså 680 kroner = 580 i overskud.
Tror du at kampen først afgøres efter forlænget spilletid og/eller straffe kan du få følgende vinderodds
Tyskland: 1,22
Danmark: 4,00
Vejen til kvartfinalen
Tyskland – Sverige 0-0
Tyskland – Italien 2-1
Tyskland – Rusland 2-0
Danmark – Belgien 1-0
Danmark – Holland 0-1
Danmark – Norge 1-0
Tidligere opgør mellem Danmark og Tyskland
For at det skal give mening, at se på tidligere opgør har vi valgt, kun at kigge 10 år tilbage.
Danmark og Tyskland har stået overfor hinanden 6 gange. 5 gange ved Algarve Cup og 1 gang i en træningskamp.
Tyskland har 3 sejre, Danmark 2 sejre, og så en enkelt uafgjort.
06-03-2013 0 – 0 ved Algarve Cup
25-02-2010 0 – 4 ved Algarve Cup
11-03-2009 1 – 0 ved Algarve Cup (Mål: Julie Rydahl)
05-03-2008 1 – 0 ved Algarve Cup (Mål: Merete Pedersen)
29-07-2007 0 – 4 i venskabskamp i Tyskland
12-03-2007 0 – 3 ved Algarve Cup
Den kvikke læser har set, at vores sejre over Tyskland begge er på 1-0. Et mønster, der passer meget godt med vores sejrs-cifre ved dette EM.
Sidste nyt fra truppen
Fredag
Stemningen trykkes. Kampen nærmer sig. Landstræner Nils Nielsen udtrykker respekt for Tyskland, og minder om, at tyskerne er kæmpe favoritter ved at gentage, at tyskerne vil vinde 9 ud af 10 kampe mod Danmark. “Kampen kan ikke spilles om, så der skal kraftedeme kæmpes for chancen”, siger Nils Nielsen til pressen.
I den tyske lejr meldes det ud, at Danmark naturligvis er mere end bare Pernille Harder, der til daglig spiller i den tyske liga. Tyskerne har alt at tabe efter 6 mesterskaber i træk, så de er naturligvis klar til kamp.
Torsdag
Truppen rykkede til Rotterdam, hvor kvartfinalen afvikles. På de billeder vi har set, ser det ud til at spillerne er godt tilfreds med de nye omgivelser.
Mie Leth Jans kommer ikke til at spille mere under EM:-(
Mies fod blev testet onsdag, og fodskaden er desværre så alvorlig, at den kommende Manchester City spiller er dømt ude af resten af turneringen.
Onsdag
Spillerne har haft en fridag, der blev brugt til at slappe af med spa og fællesspisning med familierne, hvor menuen stod på rejer på grill, og ikke det sædvanlige kylling og ris,-)
Støvlerne blev hængende på væggen, og de eneste forpligtelser, som spillerne havde, var at stille op for pressen.
Landstræner Nils Nielsen er tilbage i Holland igen i løbet af onsdagen efter en kort tur til Danmark tirsdag i et personligt anliggende.
Janni Arnth er definitivt ude med en skade, mens der stadigvæk er tvivl om Mie Leth Jans.
Vi har gjort det før……
Ved EM i 2013 stod vi også overfor en international fodboldstormagt. Frankrig. Et hold med store stjerner fra en stærk hjemlige liga. Danmark var store underdogs; og måske større end tilfældet er mod Tyskland.
Vi var presset i store dele af kampen, men kæmper os til straffesparkskonkurrence via 1-1 efter ordinær spilletid, hvor Johanna Rasmussen scorede det danske føringsmål . Se hvordan det gik i videoen.
Danske målscorere i straffesparkskonkurrencen var Line Røddik, Julie Rydahl, Nadia Nadim, Theresa Nielsen og Janni Arnth.
Mod Frankrig var vores nuværende assistenttræner Katrine S. Pedersen anfører for Danmark.
Vi håber, hun kan give nogle tricks videre. Flere andre nuværende spillere var også med i triumfen. Se kampinfo hos DBU
Mere om kvartfinalen mod Tyskland
Følg Kvindefodbolden på Facebook
Vi har en Facebookside, der er dedikeret kvindefodbolden. Giv siden et like og vær med i sammenholdet omkring kvindefodbolden. Vi bliver flere og flere……
Fodboldspillere med Girlpower
Vi har portrætteret mere end 20 kvindelige fodboldspillere i vores portrætserie #Girlpower.
Blandt portrætterne finder du masser af landsholdspillere, så klik dig ind på ét eller flere af portrætterne og lær dine forbilleder lidt bedre at kende.
Portrætterne er både sjove og lærerige.
Her er oversigten af fodboldspillere i Girlpower portrætserien