Danmark leverede en fantastisk indsats i 2. halvleg mod Holland, men desværre var det ikke nok til point, da Holland sikrede sig en kneben sejr på det straffespark som Spitse omsatte til mål i 1. halvleg.
Straffesparket, der blev begået af Nanna Christiansen, så lidt tyndt ud ved første øjekast, men i den langsomme gengivelse så det ud til, at Nanna rammer hollænderen i bagdelen og bringer hende ud af balance.
Danmarks bedste chance i 1. halvleg tilfaldt Pernille Harder, der i helt fri position, skød øverst i nærmeste hjørne, hvor den hollandske keeper parerede skuddet ud til et hjørne. En kæmpe chance som vores anfører normalt omsætter til scoring.
Holland var klart stærkest i første halvleg, hvor Katrine Veje stod stærkest i billedet på det danske hold.
Stærk 2. halvleg af Danmark
I 2. halvleg fik Danmark skubbet spillet meget længere frem på banen og producerede masser af chancer.
Danmark spillede måske det bedste fodbold i et par år, og det er utrolig bittert, at Sanne Troelsgaard, Pernille Harder og Nadia Nadim ikke havde skarpheden da det gjaldt.
Op til kampstart have Landstræner Nils Nielsen foretaget 3 udskiftninger i den danske startopstilling i forhold til kampen mod Belgien.
Line Røddik, Stine Larsen og Janni Arnth (skadet) var sat af og blev afløst af Cecilie Sandvej, Mie Leth Jans og Nanna Christiansen. Af de tre imponerede især Cecilie Sandvej med en flot kamp.
Super ærgerligt, at vi ikke fik 1 point ud af kampen, men med ja-hat på, så må det nu gælde om, at tage alt det positive fra 2. halvleg med ind i kampen mod Norge på mandag.
I gruppens anden kamp vandt Belgien 2-0 over Norge, hvilket betyder, at Danmark kan spille sig i kvartfinalen på mandag, hvis vi kan slå Norge, og Belgien ikke slår Holland.
Kampfakta
19. minut 1-0 Spitse (straffespark)
Gule kort: Sanne Troelsgaard, Maja Kildemoes (udelukket mod Norge), Simone Boye.
Udsolgt Sparta Stadion i Rotterdam – 11.000 tilskuere
Startopstilling Danmark
Stina Lykke
Simone Boye
Mie Leth Jans
Cecilie Sandvej
Theresa Nielsen
Nanna Christiansen (63. minut Maja Kildemoes)
Line Sigvardsen
Katrine Veje (68. minut Stine Larsen)
Pernille Harder
Nadia Nadim
Sanne Troelsgaard
Ud/indskiftninger i parentes
Bænk: Line G Johansen, Maria Christensen, Stine Ballisager, Line Røddik, Sarah Dyrehauge, Nicoline Sørensen, Luna Gewitz, Stine Larsen, Sofie Junge, Frederikke Thøgersen.
Skadede spillere: Janni Arnth
Næste kamp for Kvindelandsholdet er mandag den 24. juli kl. 20.45, hvor vi møder Norge. Kampen vises på TV2.
Mere om kampen
Læs meget mere om kampen hos UEFA
Se highlights fra kampen hos DBU TV
Følg Kvindefodbolden på Facebook
Vi har en Facebookside, der er dedikeret kvindefodbolden. Giv siden et like og vær med i sammenholdet omkring kvindefodbolden. Vi bliver flere og flere……
Fodboldspillere med Girlpower
Vi har portrætteret mere end 20 kvindelige fodboldspillere i vores portrætserie #Girlpower.
Blandt portrætterne finder du masser af landsholdspillere, så klik dig ind på ét eller flere af portrætterne og lær dine forbilleder lidt bedre at kende.
Portrætterne er både sjove og lærerige.
Her er oversigten af fodboldspillere i Girlpower portrætserien