Foto: DBU
Vi har talt med landstræner Kristian Mørch, der giver dig et unikt indblik i forholdene og oplevelserne ved at arbejde med et ungdomslandshold og deltage i en EM slutrunde for Danmark.
De danske U17 piger var uhyre tæt på at gå videre til semifinalerne, men måtte desværre forlade EM i Bulgarien efter gruppespillet. Du kan læse alle vores artikler om EM slutrunden og U17 landsholdet her.
Hvad er din refleksion på EM med de sportslige briller på?
Overordnet set er EM, og hele kvalifikationen op til, en stor succes. Vi røg ud med mindst mulig margin, men formåede at matche spillerne individuelt og som et kollektiv, samtidig med, at vi efterlod et spillemæssigt indtryk.
Jeg synes, at vi spillede underholdende og med stor plads til individuel udfoldelse. Vi arbejdede ud fra et fælles mindset om at skabe et hold, der kunne spille med de bedste, og det synes jeg bragte kvalitet til vores spil og arbejde.
Tænker I udvikling eller resultat, når I spiller ved en EM slutrunde?
Vi tænker klart mest udvikling, men det er også udviklende i en seniorkontekst, at man kan tilpasse sit spil for at opnå et resultat. Skal jeg lave en fordeling er det vel 80/20 i udviklingens favør.
Generelt set ser vi på modstanderen og situationen, og ud fra det udvælger vi vores fokuspunkter og taktiske oplæg til kampen. Vores udgangspunkt er derfor os selv og vores stil, men vi ser også på, hvad der potentielt bliver mulighed for at arbejde på.
Heftig international udvikling i gang
Foto: DBU
Hvor stærk er Danmarks talentmasse i forhold til tidligere i forhold til andre lande? Afsætter vi ressourcer nok til at udvikle talentmassen?
Vi har en stærk talentmasse. Relativt mange piger spiller fodbold i Danmark, og vi har en fin tradition for, at kvinder og piger dyrker sport. Vores foreningsliv og kultur betyder også, at der er gode muligheder for at være fysisk aktiv som barn, hvilket giver os fine forudsætninger.
Der er dog de seneste år sket en heftig udvikling internationalt, som ikke kun inkluderer den absolutte top, men også ungdomsfodbolden. Og her er vi i Danmark stadig i gang med at diskutere, hvorvidt vi skal udvikle os.
Kommer vi ikke igang med en radikal ændring af vores talentmiljøer og set-up, har vi ikke en chance i løbet af meget kort tid.
Som et eksempel kan jeg sige, at vi var den markant mindste stab samlet til U17 EM og også den gruppe, med færrest U-landskampe og samlingsdage.
Vi skulle som en stab på 9 personer udføre det samme arbejde, som de andre nationer havde 16 personer til. Det kan vi naturligvis ikke.
Så skal vi arbejde klogere og med mere kvalitet end de andre, og selvom jeg selv og mine kollegaer er dygtige, så bærer min københavner-selvtillid ikke til, at jeg tror på den løsning over tid.
Hvordan evalurer I teamets indsats ved EM?
Vi mødes i landstrænergruppen på dagen for kvindernes pokalfinale, hvor vi evaluerer. Her præsenterer jeg også mit forslag til, hvordan vi skal arbejde, såfremt kvindelandsholdet skal kunne vidne medaljer inden 2028.
Jeg evaluerer altid løbende med spillerne, og flere af dem ringer også efter en samling. Dertil taler jeg enten med, eller skriver til, samtlige trænere efter en samling.
Foto: DBU
Udefra set har I et fantastisk sammenhold omkring holdet. Hvad er det, I gør, for at det fungerer så godt?
Vores sammenhold er mindst så stærkt, som det fremstår, og det skyldes, at vi åbent arbejder på det. Sociale relationer og kompentencer er noget, man kan italesætte og forbedre.
Jeg har en stab omkring mig, som helt bevidst arbejder ud fra mine ideer og værdier, og ikke deres egen agenda. Derfor mødes spillerne konsekvent af det samme værdisæt, hvilket ikke skaber plads til at modarbejde for at beskytte sig selv. Vi er åbne og ærlige, men også sårbare og frem for alt venlige.
Hvilke funktioner er der omkring landsholdet? Har I fokus på den mentale del omkring pigerne?
Teamet omkring mig består af Kristine Pedersen (assistenttræner), Esben Elhom Madsen (keepertræner og PhD studerende i sportspsykologi), Rikke Brink (fysioterapeut), Rasmus Oscar (læge), Line S. Jensen (holdleder) samt Line Hilmer (koordinator). Derudover har vi haft sportspsykologisk konsulent, Sara Mygind, med lejlighedsvis.
Jeg ser mental træning som en integreret del af alt, vi gør og siger. Værdier er feks ikke meget værd, hvis vi ikke ved, hvordan vi efterlever dem. Så når jeg går op i at interessere mig for spillernes personlighed, så nytter det ikke noget, hvis resten af staben kun taler fodbold med dem.
Så når Kristine ser individuelle klip med spillerne, taler hun også med dem om deres egne forventninger og trivsel. Når Rikke har en spiller på briksen, spørger hun dem også om deres skole eller deres familie.
Line S. Jensen uddyber sin rolle som holdleder i denne video, der er bragt på Facebooksiden for Ungdomslandshold – kvinder
Hvad sker der ved en EM slutrunde, når der ikke spilles kampe, eller trænes? Er alt planlagt hjemmefra, eller er der plads til spontanitet, og oplevelser uden relation til fodbold?
Langt det meste er planlagt, men der er rum til ændringer og plads til fritid. Hver dag består jo af søvn, hovedmåltider, mellemmåltider, hvile, træning og fælles møder. Men der er også plads til forældrebesøg samt ustruktureret socialt samværd.
Vi går tur sammen hver dag, og vi havde også en dag med minigolf, hvor vores mediemedarbejder Alexander fik vist spillerne, hvordan en meget negativ selvdialog kan komme til udtryk…
Hvordan er jeres forhold til de medrejsende forældre? Er det positivt, at der er forældre omkring pigerne, og er der klare retningslinjer for, hvor meget de må involvere sig? Må de fx gå på banen og juble/trøste lige efter en kamp?
Foto: DBU
Jeg er først og fremmest enormt glad for, at så mange forældre rejser med og ser pigerne spille. Jeg tror ikke altid, pigerne selv udtrykker taknemmelighed over det, men jeg kan se, hvor stolte og glade, de bliver.
Vi inviterede for første gang forældrene ind på hotellet til to møder med os trænere. Derudover er der afsat tid til forældrebesøg omtrent hver tredje dag. Resten af tiden er spillerne hos os.
Efter kamp går spillerne ud til deres forældre, men UEFA tillader ikke forældre på banen.
Mit forhold til forældrene er godt. Der er mange følelser og forventninger involveret, så jeg oplever naturligvis også mindre positive beskeder eller oplevelser, men det er undtagelsen.
Der er heldigvis også forældre, som udtrykker glæde og opbakning, og det betyder meget for mig. Jeg bruger hvert et vågent minut på at overveje, hvordan jeg skaber de bedste og mest udviklende forhold for deres døtre, og jeg bliver glad, når det bliver anerkendt.
Hvad er de næste opgaver for dig og teamet?
Jeg skal med U16 landsholdet til Open Nordic her til sommer. Det er den årgang, der bliver U17 efter ferien, og med dem starter vi med en tur til Finland i august, hvor vi spiller to kampe. Hvem der skal med fra teamet, må vi se på.
Først skal der restitueres, og jeg skal have forhandlet færdigt med DBU om en eventuel forlængelse af min aftale, som udløber ved udgangen af juni.
Har du noget på hjerte, du vil slutte interviewet af med?
Jeg vil slutte med at sige, at der i disse år kommer dygtige spillere op fra vores U-landshold, som jeg håber får mulighed for at spille på højeste hjemlige niveau.
Og så vil jeg appellere til, at man sætter sig ind i de konkurrencevilkår, vi har internationalt. At tro på, at vi kan konkurrere med lande, Sverige og Norge inkluderet, som investerer mere end det dobbelte af os, udelukkende på baggrund af snuhed og kompetence, er mere end arrogant.
Ved at finde en retning, hvor klubber og forbund arbejder ekstremt tæt sammen, og med et mål om at skabe de bedst mulige landsholdspillere, tror jeg på, at vi kan konkurrere med mindre budgetter end de andre. Men det kræver stadig en fordobling af de nuværende investeringer, da de andre fortsat udbygger, og at klubber vil dette, da de i så fald skal undvære deres spillere i langt flere dage til landsholdssamlinger.
Her slutter interviewet med Kristian Mørch, som vi takker for at tage tid til at fortælle sin historie om arbejdet med de danske fodboldtalenter.
Del gerne artiklen i dit netværk
Du er velkommen til at dele artiklen med relevante personer i fodboldklubben, i forældrekredsen eller bare overfor venner og veninder, der finder det interessant at høre om arbejdet bag kulisserne på et ungdomslandshold.
Vi slutter med en kommentar fra én af de forældre, der var med sin datter i Bulgarien. Charlotte Hornemann skriver til kvindesport.dk:
-Det har været en super oplevelse at være blandt tilskuerne og mærke stemningen, glæden og nervøsiteten fra alle spillere. Jeg synes, vores piger har kæmpet rigtig hårdt og flot for at nå til EM og også her ved EM.
-Vi rejser meget gerne med igen en anden gang, hvis muligheden byder sig. Fodbold er en stor del af vores liv, og vi elsker det.
Vild med kvindesport?
Tilmeld dig vores nyhedsbrev herunder 
