KoldingQ tilknytter den erfarne målmandstræner Svend Drejer til Kvindeligatruppen på en to-årig aftale.
Svend Drejer, der er bosiddende i Herning, har de sidste fire sæsoner været målmandstræner hos Tjørring IF Fodbold og samtidig trænet med keepere hos Silkeborg IF Q.
Svend har M2 licens (Målmandstræner), Uefa B2 licens (træner ) og Talent-ID.
Sportschef i KoldingQ, Lennart Lindsted, udtaler følgende om ansættelsen af Svend Drejer:
-Jeg er overbevist om, at vi tilknytter endnu en dygtig kapacitet til teamet i KoldingQ. Svend vil hovedsageligt arbejde med senior-keeperne samt U-18. Dem skal han udvikle til at være endnu mere kampafgørende. Svend går meget dedikeret til de opgaver, han skal løse, så jeg har et begrundet håb om en stærk og faglig dygtig målmandstræner, nu er fundet”.
Svend Drejer udtaler selv:
-Jeg glæder mig meget til at arbejde med Koldings Q’ dygtige keepere, og jeg ser dette som et step op i udviklingen både som målmandstræner og person.
Ansættelsen af Svend Drejer sker i kølvandet på ansættelsen af Anders Jensen som ny cheftræner i klubben.
Vi følger kvindefodbolden
Vi følger dansk og international kvindefodbold her på kvindesport.dk og på vores Instagram profil og Facebookside for kvindefodbold og Twitter profil