KoldingQ meddeler på klubbens Facebookside, at de har skrevet kontrakt med en spiller for første gang i klubbens historie.
Æren tilfalder 20-årige Sofie Riis, der var meget stabil for klubben i efterårets grundspil, hvor der var fuld spilletid i alle 14 kampe til den slidstærke forsvarsspiller. Sofie har fået en 2-årig kontrakt.
Klubben udtrykker stor glæde og stolthed ved at indgå kontrakten og håber, at denne kontrakt er den første af flere kontrakter, der skal skabe grobund for en succesfuld fremtid i Kolding.
I 2018 spillede Sofie syv landskampe for U19-landsholdet og var til EM slutrunden i Schweiz.
Ganske kort tid efter meddelelsen om Sofies kontrakt meddeler klubben også, at de har skrevet en 2-årig kontrakt med 19-årige Lene Christensen.
Lene har senest optrådt for U23 landsholdet i november i træningskampen mod Holland og har endvidere spillet 19 kampe for U19 og 5 kampe for U16-landsholdet.
På klubplan spillede Lene ni kampe i efteråret, hvor hun sluttede af med at vogte buret i de sidste fire kampe.
Inden der blev lukket ned på kontoret i Kolding blev det også til kontrakter med anfører Louise Eriksen på 1½ år og med Ea Rasmussen, der fik en 2-årig kontrakt.
Både Louise Eriksen og Ea Rasmussen har spillet stort set fuld tid i efteråret på Kvindeligaholdet, og Ea har også været en del af U19 landsholdet i 2019, hvor hun også fik scoret et enkelt mål i kampen mod Kosovo i efteråret.
Der er gang i den i KoldingQ
For nylig præsenterede klubben sin nye Cheftræner. Det skete samme dag, som klubben indviede et helt nye anlæg i Bramdrupdam, hvor klubben nu får til huse.
Anlægget hedder Fynske Bank Arena, og sørme om ikke den glade navnesponsor også havde en “gavecheck” på hele 875.000 med til klubben. En del af de penge er formentlig blevet brugt til at sikre ovenstående signaturer.
Følg transferlisten på kvindesport.dk
Følg med på vores transferliste, hvor vi opdaterer de væsentligste klubskifter og forlængelser i dansk kvindefodbold og med danske stjerner, der flytter til udlandet. Vi skriver om de fleste transfers her på kvindesport – Læs dem her.