Nadia Nadim bliver ved med at score mål for PSG. Søndag eftermiddag scorede den danske stjerne for tredje gang i træk i ligaen, da hun bragte PSG foran i 3-0 sejren ude over Soyaux. Se målet nedenfor.
Rikke Sevecke, Stine Larsen og Cecilie Sandvej har det til gengæld svært i FC Fleury 91. I weekenden var danskerne med, da de hjemme tabte 0-2 til Bordeaux. Det var danskernes femte nederlag i træk inklusiv nederlag i pokalen. Fleury ligger nummer 8 i tabellen.
Luna Gewitz og Guingamp spillede 0-0 ude mod Metz. Guingamp er nu ubesejret i ni kampe, og har vundet de seneste fire kampe, hvilket giver en foreløbig 5. plads i tabellen.
Husk du kan se masser af highlights fra de europæiske fodboldligaer på kvindesport.dk/highlights