Luna Gewitz hoppede højst af alle og bragte med et perfekt timet hovedstød sit hold Guingamp foran 1-0 mod Reims i lørdagens opgør i den franske liga. Det var Lunas første ligamål.
Desværre for Luna og Co. udlignede Reims i de døende sekunder i kampen, men ikke desto mindre går Guingamp på juleferie på en flot 5. plads i den franske liga, der føres af Lyon med et hul på 5 point ned til PSG.