EDF Logroño og Line Johansen kom bagud 0-1 mod Tacon på et mål af den svenske stjerne Kosovare Asllani, men herefter var det hjemmeholdet, der tog over og knuste modstanderen med hele 5-1 godt anført af Barbra Banda, der scorede hattrick i kampen.
Tacon bliver i næste sæson fuldt integreret i Real Madrid, og kommer til at bære klubnavnet Real Madrid. Holdet er allerede blevet forstærket med store navne som de svenske stjerner Kosovare Asllani og Sofia Jakobsson og den engelske landsholdsspiler Chioma Ubogagu, der her i starten ikke kan løfte holdet alene. Udover weekendens øretæve har holdet også tabt 9-1 til Barcelona i turneringen.
Apropos Barcelona, så lammetævede de Atletico Madrid 6-1 i El Clasico lørdag eftermiddag.
Med sejren til Logroño kunne Line Johansen og teamet tage endnu en winfie, som Line udtrykte ønske om i sit seneste blogindlæg her på siden.
Husk du kan se masser af highlights fra de europæiske fodboldligaer på kvindesport.dk/highlights