Det er Barcelona, der har overtaget i den spanske liga, hvor storklubben fører ligaen klart med 43 point efter 15 runder. Real Madrid ligger nummer 10 med kun 16 point.
Barcelona har haft kvindefodbold i klubben i mange år, og er en europæiske magtfaktor, hvilket blev bevist med deltagelse i Champions League finalen så sent som i 2019.
Real Madrid har først til denne sæson valgt at satse på kvindefodbolden ved at overtage CD Tacons licens, og er først i opbygningsfasen op til at klubben skifter navn til sommer. I truppen finder vi blandt andet et par stærke svenske profiler i Sofia Jakobsson og Kosovare Asllani.
Barcelona og Tacon mødte hinanden tidligt på sæsonen, hvor Barcelona vandt 9-1. I weekenden var der revanche, men den udeblev, da Barcelona vandt hele 6-0 på udebane. Fire af målene blev sat ind af den 25-årige nigerianske angriber Asisat Lamina Oshoala, der har scoret 15 mål i sæsonen og også kan prale af at have scoret ved sommerens VM og i Champions League finalen mod Lyon i 2019.
Se alle seks mål fra weekendens opgør i videoen herunder.
Husk du kan se masser af highlights fra de europæiske fodboldligaer på kvindesport.dk/highlights og læse vores nyheder fra international kvindefodbold her.
🎬 [HIGHLIGHTS] 🎬@CD_Tacon 🆚 @FCBfemeni (0-6)
⚽️⚽️⚽️⚽️ @AsisatOshoala
⚽️ @Jennihermoso
⚽️ @marta_torre5 pic.twitter.com/DNtc4avybO— FC Barcelona Femení (@FCBfemeni) January 11, 2020