Se truppen til Algarve Cup her.
Som vi tidligere har skrevet, er Danmark sluppet gennem nåleøjet og er blandt de kun otte deltagere ved Algarve Cup 2020.
Der er trukket lod til de første opgør ved træningsturneringen i Portugal, og Danmark skal møde Norge i den første kamp, der spilles onsdag den 4. marts.
Hidtil har Algarve Cup været afviklet i et puljespil, men fra 2020 er formatet ændret, så vindere møder vindere og tabere møder møder tabere.
Vinder Danmark over Norge, skal vi spille mod vinderen af opgøret mellem Tyskland og Sverige. Taber Danmark til Norge, skal vi møde taberen af Tyskland mod Sverige.
De fire vindere af de første fire opgør mødes i to semifinaler, hvor vinderne går i finalen, og taberne spiller bronzekamp.
De fire tabere af de første fire opgør spiller “taber-semifinaler”, hvor vinderne af de to kampe spiller om 5. pladsen. Taberne kæmper om 7. pladsen.
Det var en lang smøre….håber, du fik det hele med,-)
Det er værd at bemærke, at Danmarks første-udfordrer til EM billetterne, Italien, også deltager i turneringen. Det giver en god lejlighed til at se, hvor italienerne står rent styrkemæssigt.
Den danske trup offentliggøres onsdag den 19. februar kl. 12.00. Du kan se med på Kvindelandsholdets Facebookside og/eller se truppen her på kvindesport.dk umiddelbart efter offentliggørelsen.
Programmet ved Algarve Cup 2020
New Zealand mod Belgien
Portugal mod Italien
Tyskland mod Sverige
Se også illustration nedenfor.
Kampene spilles i perioden 4. – 11. marts med kampdage den 4. marts, den 7. marts, den 10. marts og finale den 11. marts.
Norge er forsvarende mestre. De vandt finalen 3-0 over Polen i 2019. Danmark blev nummer seks i 2019 efter et 1-0 nederlag til Skotland i kampen om 5. pladsen..