Artiklen er sponsoreret af Dana Cup.
Dana Cup har fået fem top-ambassadører, der hver især har sin gode grund til at være ambassadør og sprede den gode historie om fodboldturneringen i Nordjylland i uge 30.
De fem ambassadører repræsenterer Europa, Sydafrika, Sydamerika og Australien og de lægger alle et godt ord ind for Dana Cup, når de er i berøring med deres netværk i fodboldverdenen.
Hvis Dana Cup skal nå ud til alle verdenshjørner, er det nødvendigt med gode ambassadører. De mange unge fodboldspillere, der deltager i Dana Cup, er i sig selv fremragende ambassadører, fordi de er gode til at fortælle om deres oplevelser i turneringen for eksempel via sociale medier.
Dana Cups fem ambassadører
Nadia Nadim
Behøver næppe den store præsentation. Nadia siger om sin rolle som ambassadør:
-Jeg er superglad for at være Dana Cup Ambassadør. Jeg har selv deltaget i Dana Cup som spiller og som personale/frivillig (arbejdede i køkkenet ….. hvor jeg snittede salat).
For mig repræsenterer Dana Cup essensen af fodbold – det samler mennesker fra hele verden. I en uge samles hele verden i Hjørring for at dele kærligheden til det smukke fodboldspil. Der er ingen, der spørger dig om din hudfarve, baggrund eller religion, for du er der for at have det sjovt, få nye venskaber og konkurrere.
Frits Ahlstrøm
Var sportsredaktør på Politiken og Alt om Sport. Senere informationschef i DBU, sportsdirektør i Brøndby IF og ansat i Danmarks Radio. Han var mediedirektør i UEFA i 15 år og er stadig pressechef i UEFA og FIFA. Forfatter og bidragyder til en lang række bøger om fodbold.
Janine Van Wyk
Anfører på det sydafrikanske kvindelandshold – ”Banyana Banyana” og ejer sit eget fodboldakademi i Sydafrika – JVW Girls Football Development. Den første anfører i Sydafrikas historie som har ført et sydafrikansk hold til et VM, nemlig i Frankrig i 2019.
-Jeg glæder mig meget til at være ambassadør for Dana Cup organisationen. Jeg har kendt til Dana Cup i mange år, men har kun selv deltaget i turneringen en enkelt gang. Jeg blev dybt imponeret over, hvor professionel og velorganiseret turneringen er. Jeg kunne ikke tro mine egne øjne, da jeg så hvor mange unge piger, der deltog i turneringen, og hvordan mennesker fra forskellige lande mødes og opbygger nye venskaber.
Det er mig en stor ære at repræsentere en organisation med så megen passion for at etablere en platform for unge idrætsudøvere, hvor de kan udvikle sig til fremtidens fodboldspillere ved at deltage på et konkurrencepræget niveau. Jeg ser frem til at arbejde med og have indflydelse på hold og spillere fra hele verden, som vil deltage i en sådan førsteklasses turnering som Dana Cup.
Tamires Cássia Dias De Britto
Fodboldspiller på det brasilianske kvindelandshold, der har deltaget ved VM i 2015 og 2019 samt OL i 2016.
-Det er en stor ære og tilfredsstillelse for mig, at være Officiel Ambassadør for Dana Cup, der er en af verdens bedste ungdomsfodboldturneringer. Jeg lærte Dana Cup turneringen godt at kende, da jeg skrev kontrakt med Fortuna Hjørring i 2015.
-Jeg arbejdede som frivillig i Dana Cup og oplevede turneringen på nært hold i 4 år. Jeg var meget imponeret over, hvor hårdt og dedikeret alle arbejder for at sikre den bedste turnering hver sommer og bringer glæde til deltagerne både på og uden for banen. Jeg giver Dana Cup Hjørring mine bedste anbefalinger til unge fodboldhold fra hele verden.
Tom Sermanni
Tom har været professional træner i hele verden i over 30 år både inden for herre og kvindefodbold. Tidligere var han professionel fodboldspiller i Albion Rovers og Dunfermline i Skotland, Blackpool og Torquay Utd i England og Marconi og Canberra City i Australien.
I kvindefodbold han været træner internationalt som cheftræner i New Zealand (nuværende job), USA og Australien, ligesom han også har været assistenttræner i Canada. Tom blev udnævnt til året træner i 2007 i Asien og blandt nævneværdige trænerpræstationer inkluderer det en sejr i Algarve Cup
Han har været træner i 5 FIFA World Cups for kvinder, cheftræner i New Zealand i 2019, Australien i 1995, 2007, 2011 og assistenttræner i Canada i 2015.
-Jeg er meget glad og beæret over at være ambassadør for Dana Cup. Det er uden tvivl den mest berømte og prestigefyldte ungdomsfodboldturnering i verden, og den fortsætter med at hæve niveauet år efter år. Det er en fantastisk fodboldfest, som giver spillerne både konkurrence og en sjov oplevelse.
Det er en oplevelse, som deltagerne vil huske resten af livet og det er et højdepunkt i både spillernes og trænernes karriere.