Indrømmet. Vi er lidt sent ude med denne nyhed, der blev breaket den 7. juni af Brøndby. Vi bruger VM i kvindefodbold og en Northside Festival som undskyldning for vores manglende overblik i denne sag. Håber det går,-)
Brøndby og Julie Tavlo har forlænget samarbejdet med endnu et år, så samarbejdet løber til sommeren 2020.
Den rutinerede midtbanespiller har spillet i Brøndby siden 2014, hvor hun kom til klubben efter fire sæsoner i Taastrup FC.
Julie har spillet 17 A-landskampe og var senest med i Danmarks 2-0 nederlag til England sidst i maj måned.
Klubskifter i kvindefodbold
Især i Brøndby har der denne sommer været stor transferaktivitet, hvor både kendte ansigter har forlænget aftaler, og hvor spillere er rejst ud på nye eventyr.
Du kan se de vigtigste transfers i dansk kvindefodbold på vores transferliste her på kvindesport.dk.
Glæde over forlængelse
Som I kan se, udtrykker Julie Tavlo stor glæde over sin forlængelse af aftalen på sin Instagram profil.
Herfra skal lyde et stort tillykke til begge parter. Vi glæder os til at se Julie i Kvindeligaen efter sommerferien.