Ann Louise Peters forsvarer på bedste vis de danske farver til VM i Dart i England.
I 1/8-dels finalen, tidligere på ugen, slog hun den andenseedede sølvvinder fra seneste VM, og i dag fortsatte de gode pilekast, da Den Danske Diamant, som er Ann Louises kælenavn, slog hjemlandets favorit, Zoe Jones, i kvartfinalen efter en tæt dyst.
I videoen herunder kan I se, hvordan der både blev danset og kindkysset efter dagens spændende dartdyst. Ingen tvivl om at dart er en fest for tilskuerne. De topambitiøse udøvere giver alt ved skiven, men er også gode til at bidrage til gode oplevelser for dartfans i hele verden.
Ann Louise Peters møder, verdensranglistens ubestridte dronning, engelske Deta Hedman i semifinalen fredag aften kl. 18.30. Endnu en kæmpe udfordring, men vi siger…..GO for gold Ann Louise!
Der er flere matchdetaljer i en god artikel på Politiken, der følger den danske dart dronning.