Amalie Dideriksen viste på flotteste vis sin Verdensmestertrøje frem, da hun lørdag vandt det hollandske World Tour løb Ronde van Drenthe foran nogle af cykelsportens største profiler.
På den 152,2 kilometer lange krævende rute, med flere passager med brosten og stigninger, viste Amalie sig stærkest i spurten mellem 4 ryttere.
Flere danskere deltog i løbet, men udgik på den svære rute. Camilla Møllebro, Pernille Mathiesen, Christina Siggaard fra Team Veloconcept Women, Trine Schmidt fra Lotto Soudal og Julie Leth fra Wiggle High5 udgik alle af løbet.
Du kan læse mere om den historiske sejr til Amalie Dideriksen på Boels-Dolmans hjemmeside, og se de sidste kilometer af løbet herunder.
Ny podieplads til Amalie Amalie Dideriksen
Efter den flotte sejr lørdag fortsatte Amalie Dideriksen de gode takter søndag, hvor hun, efter godt 3½ time på sadlen, blev nummer 3 i det 143,1 kilometer lange linjeløb Drentse Acht van Westerveld.
Se billeder fra løbet og det endelige resultat her, hvor du også kan se, hvordan det gik de øvrige danskere.
Du kan læse vores #Girlpower portræt fra 2016 med Amalie Dideriksen her.
Cecilie Uttrup Ludwig vinder spansk etapeløb
Cecilie Uttrup Ludwig og Marie Vilmann, der begge kører for det tyske hold Cervélo-Bigla Pro Cycling, viste sig flot frem i det spanske etapeløb Setmana Cilista Valenciana.
Cecilie vandt samlet efter 4 etaper, 272,6 kilometer og godt 7 timer i sadlen. Marie kom ind på en samlet 4. plads, 20 sekunder efter.
Hvis du vil vide mere om løbet, er der en meget udførlig beskrivelse af hold, ryttere og resultater på Wikipedia.
Selvom etapeløbet er kategoriseret på UCI løbskategorier, er der god grund til at lette på cykelkasketten for de danske præstationer.
Weekendens resultater viser, at dansk kvindecykling er inde i en ekstrem positiv udvikling. Bare klø på, det er skønt at være vidne til…………….