Amalie Dideriksen blev fredag nummer 6 i omnium-disciplinen ved VM i banecykling i Berlin.
Amalie kom ikke specielt godt fra start i første disciplin scratch, hvor hun blev en beskeden nummer 15.
I tempoløbet viste Amalie klassen og fik to spurtsejre på vej mod 3. pladsen i disciplinen, hvilket løftede danskeren op på en samlet 6. plads.
I udskilningsløbet blev Amalie nummer syv og holdt sig dermed indenfor rækkevidden af medaljer inden sidste disciplin.
Pointløbet blev kørt over 80 omgange, hvor Amalie var særdeles synlig i indledningen og kørte point hjem i spurterne. I sidste ende rakte det til en 6. plads og dermed en samlet 5. plads til danskeren.
Verdensmester blev japanske Kajihara Yumi foran italienske Paternoster og polske Pikulik.
Lørdag kl. 17.10 kører Amalie parløb sammen med Julie Leth, hvor de skal følge op på de flotte bronzemedaljer ved seneste VM. Søndag kører Trine Schmidt pointløb. Kig med fra kl. 14.00 på TV2.