Norske Ada Hegerberg løb med titlen som Årets Bedste europæiske fodboldspiller, da UEFA her til aften uddelte prisen til både kvinder og mænd.
Champions League vinderne fra Lyon var vældig godt repræsenteret ved prisshowet hos UEFA.
Således var Anna Ada Hegerberg og Amandine Henry med på Lyons vindende hold i Champions League finalen 2016, mens Dzsenifer Marozsán er skiftet til Lyon denne sommer fra Frankfurt.
Det er 20 journalister fra UEFAs 55 medlemslande, der har stemt i finalen. Hegerberg fik 13 stemmer, Henry 4 og Marozsán 3.
Læs mere om prisuddelingen hos UEFA.
Vores egen Pernille Harder opnåede en placering som nummer 11 i dette års udgave af Årets Bedste spiller i Europa. Det er virkelig flot, og hvis Pernille kan holde sit niveau i den svenske liga og på landsholdet, så er hun helt sikkert med i top 10, måske top 3, næste år. Du kan se listen med alle 39 nominerede her.
De tre nominerede til årets titel
Du kan læse mere om de tre nominerede ved at klikke på navnene.
Ada Hegerberg
21-årig norsk landsholdsangriber, der spiller for Lyon.
Amandine Henry
26-årig fransk midtbanespiller, der spiller for Portland Thorns. Sammen med Nadia Nadim
Dzsenifer Marozsán
23-årige tysk midtbanespiller, der spiller for Lyon. Nykåret Olympisk mester.
Prisen er kronen på værket ovenpå en fantastisk sæson for Ada Hegerberg. I den franske liga scorede hun 54 mål i 34 kampe, og hun blev også topscorer i Champions League. Her nettede hun 13 gange. Det er stærkt!
Prisen er et kæmpe skulderklap til Ada Hegerberg og norsk fodbold. Fodboldforbundet i Norge håber, at prisen kan være inspirerende for alle norske spillere individuelt, men også på klub og landsholdsplan. At Ronaldo vandt prisen for herrerne er sekundært i det norske mediebillede. Naturligvis. Læs mere om den norske begejstring hos NRK.
Vi slutter med en fantastisk hyldest video til Ada. Sæt dig tilbage og nyd det store talent folde sig ud.