Badminton Danmarks sportslige ledelse har udtaget de kvinder, der skal kæmpe for at vinde medaljer til Danmark ved det individuelle EM i Kievi Ukraine fra den 21. -26. april.
Foruden flere etablerede badmintonstjerner finder vi den unge damedouble Amalie Magelund/Freja Ravn og den danske mester Line Christophersen, som vi bragte et interview med sidste år.
Årets EM er højt prioriteret siger landstræner Kenneth Jonassen i en pressemeddelelse fra Badminton Danmark.
– I sig selv er EM et vigtigt mesterskab for os, men i år er det ikke mindst af ekstra høj prioritet, i kraft af at det er den sidste turnering i OL-kvalifikationen, siger landstræneren.
Udtagelsen af den danske trup sker umiddelbart i forlængelse af kvindernes EM-guld ved Hold-EM i Frankrig. Vi håber, kvinderne kan levere en ny flot præstation og repræsentere Danmark på bedste vis i Kiev!
Kvinderne i den danske EM-trup i badminton
Damesingle
Julie Dawall
Line Christophersen
Line Kjærsfeldt
Mia Blichfeldt
Damedouble
Alexandra Bøje/Mette Poulsen
Amalie Magelund/Freja Ravn
Maiken Fruergaard/Sara Thygesen
Mixeddouble
Alexandra Bøje/Mathias Christiansen
Mathias Bay-Smidt/Rikke Søby
Niclas Nøhr/Sara Thygesen