Sofie Junge stod det rigtige sted i feltet, da bolden sprang tilfældigt rundt efter en afslutning, og så kunne den danske landsholdsangriber let sparke kuglen i kassen til 3-0 i Juventus’ 4-0 sejr ude over Verona i weekenden. Det var Sofies andet mål for Juventus i 2020. Det første faldt i en kamp mod Sassuolo for en måned siden.
Juventus fører den italienske liga 9 point foran Fiorentina, der dog har en kamp i hånden.