Resultaterne i årets kvartfinaler i den engelske League Cup flaskede sig således, at de samme fire klubber, som sidste år, kvalificerede sig til årets semifinaler. Og nu er der trukket lod til de to spændende opgør, der spilles onsdag den 29. januar.
Arsenal tager i mod Manchester City i en gentagelse af sidste års finale, som Manchester City vandt efter straffesparkskonkurrence. I den anden semifinale har Manchester United hjemmebane mod Chelsea. Sikke et par kampe!
Der spilles ikke returopgør i semifinalerne, så vi finder finalisterne, der spiller om trofæet på City Ground i Nottingham lørdag den 29. februar.
Arsenal har vundet League Cuppen, også kaldet Conti Cup, fem gange, mens Manchester City har vundet trofæet tre gange. Turneringen blev først etableret i 2011, så der er endnu ikke andre hold end Arsenal og City, der har løftet trofæet.