Så er vi videre til knock-out fasen ved VM i kvindefodbold efter masser af gode og spændende kampe i gruppespillet. Om man kan lide det eller ej, så har VAR været med til at øge spændingen i flere af kampene.
De 16 hold i 1/8-dels finalerne består af de to bedste hold fra hver gruppe og de fire bedste treere fra de seks grupper.
Indtil sidste sekund i gruppespillet var der spænding om den sidste plads i treer-regnskabet. Cameroun havde først på aftenen scoret et sejrsmål i 5 minutters overtid, hvilket betød, at Chile skulle slå Thailand med 3 mål for at gå videre.
Ved stillingen 2-0 til Chile med 5 minutter igen, fik Chile den største chance af alle. Et straffespark. Det blev brændt. Chile var knuste. Cameroun dansede. Sådan er fodbold også. Se højdepunkter fra dramaet her.
Alle ⅛-dels finalerne vises på DR3 – typisk med en kort optakt før kick-off tidspunktet, som kan ses ved de enkelte kampe nedenfor.
Programmet for 1/8-dels finalerne
LØRDAG 22. JUNI
17.30 Tyskland mod Nigeria, Stade des Alpes, Grenoble
Resultat 3-0
21.00 Norge mod Australien, Stade de Nice, Nice
Resultat 1-1 i ordinær spilletid inklusiv forlænget spilletid. Norge vandt 4-1 på straffespark
SØNDAG 23. JUNI
17.30 England mod Cameroun, Stade du Hainaut, Valenciennes
Resultat 3-0
21.00 Frankrig mod Brasilien, Stade Océane, Le Havre
Resultat 1-1 i ordinær spilletid. Frankring vandt 2-1 efter forlænget spilletid
MANDAG 24. JUNI
18.00 Spanien mod USA Stade Auguste-Delaune, Reims
Resultat 2-1
21.00 Sverige mod Canada Parc des Princes, Paris
Resultat 1-0
TIRSDAG 25. JUNI
18.00 Italien mod Kina Stade de la Mosson, Montpellier
Resultat 2-0
21.00 Holland mod Japan Roazhon Park, Rennes
Resultat 2-1
Kvartfinalerne spilles fra torsdag den 27. juni og du kan se programmet her.