
Foto: Växjö DFF
Maria Møller Thomsen blev onsdag præsenteret som den tredje danske spiller i Växjö, hvor den danske forsvarskrumtap har fået en fuldtidskontrakt for hele 2020.
I Växjö kommer Maria til at spille med den tidligere Brøndby spiller Emilie Henriksen og den tidligere VSK Aarhus spiller Signe Holt Andersen.
21-årige Maria kommer til Växjö fra Malmö-klubben LB07, hvor hun har spillet, siden hun som 19-årig skiftede fra Odense Q i januar 2018.
LB07 rykkede ud af Damallsvenskan i sidste spillerunde i efteråret, men Maria får altså fortsat mulighed for at optræde i den bedste svenske række med sin nye klub, der sluttede på en 9. plads i sidste sæson.
Maria er med i vores serie “Mit fodboldliv i udlandet“, så hvis du vil lidt tættere på den talentfulde spiller, der senest spillede alle 90 minutter for U23 landsholdet i efterårets kamp mod Holland, kan du læse med her.
Følg transferlisten på kvindesport.dk
Følg med på vores transferliste, hvor vi opdaterer de væsentligste klubskifter og forlængelser i dansk kvindefodbold og med danske stjerner, der spiller eller flytter til udlandet. Vi skriver om de fleste transfers her på kvindesport.
Apropos danske spillere i udlandet, kan du se vores opdaterede liste over udlandsprofferne her.