MÅL MÅL MÅL. Vi fik hele 12 mål i tirsdagens to kvartfinaler i den tyske DFB Pokal.
Highlights fra alle kvartfinaler kan ses her
Bayer Leverkusen 1 TSG Hoffenheim 7
Vi starter i Leverkusen, hvor Bayer Leverkusen, med Louise Ringsing i start-11’eren, var det første hold, der skulle prøve at spille sig videre til semifinalen, da de hjemme tog i mod TSG Hoffenheim.
Skidt 1. halvleg af hjemmeholdet
Ved kampstart var der er stadig håb for en Bayer Leverkusen triumf i denne sæson, hvor holdet dog har det svært i Bundesligaen, hvor holdet ligger i den tunge ende og har fokus på at undgå nedrykning.
Og håbet for en overraskende triumf skrumpede markant efter at Hoffenheim havde bragt sig i front med 0-2 efter de første 45 minutter spil.
Mareridtet fortsatte i 2. halvleg
Det så svært ud for hjemmeholdet, men Leverkusen havde ikke givet op, og fik en perfekt start på 2. halvleg, da Ivana Rudelic knap 1 minut inde i 2. halvleg får sendt bolden ind bag Hoffenheim keeperen til 1-2. Fornyet tro hos hjemmeholdet. Kampen var pludselig åben.
Desværre for Leverkusen glemte “man” at få hænderne ned igen efter scoringen, og comeback’et forsvandt, da Hoffenheim svarede igen 20 sekunder senere og gjorde det til 1-3. Hjemmeholdet faldt helt sammen og Leverkusen måtte se sig slået med 7-1, og kan nu fokusere 100 procent på Bundesligaen, og kampen for at forblive i den bedste tyske liga til sommer.
147 tilskuere så kampen.
1. FFC Frankfurt 1 Bayern München 3
Der ventede et spændende opgør da Simone Boyes Bayern München gæstede Cecilie Sandvejs FFC Frankfurt. Desværre for de to danskere, og os danske fans, var hverken Simone eller Cecilie med i opgøret.
Bayern bedste fra start
Kampens første store chance kom allerede efter 2 minutters spil til Bayern München, og det var generelt udeholdet, der havde overtaget det meste af 1. halvleg. Frankfurt forsvarede sig dog bravt og forhindrede Bayern i at score.
Presset blev dog for stort for Frankfurt, og efter 20 minutters spil kunne Lina Magull bringe Bayern München fortjent i front. Fridolina Rolfö øgede føringen til 0-2 i det 37. minut. Det så godt ud for Bayern, men hjemmeholdet fik nyt håb, da Laura Freigang scorede til 1-2 lige før pausen.
Bayern tog stikket til sidst
Frankfurt kom godt ud til 2. halvleg og havde flere gode muligheder for at udligne. Desværre var heldet ikke med Frankfurt og Bayern keeper Zinsberger kunne ånde lettet op, sammen med sit hold, da kampen blev afgjort i det 87. minut på et mål af Jovana Damnjanovic.
Kampen sluttede 1-3 til Bayern München.
1.210 tilskuere var vidne til kampen mellem de to danskerklubber på Stadion Al Brentanobad i Frankfurt.
To kvartfinaler onsdag
Onsdag eftermiddag spilles der yderligere to kvartfinaler, og her er der begrundet håb om, at vi får Pernille Harder at se, når Wolfsburg møder Turbine Potsdam.
Borussia Mönchengladbach – SC Freiburg kl. 16.30
Vfl Wolfsburg – Turbine Potsdam kl. 18.00
Alle kvartfinalerne vises live på det tyske fodboldforbunds hjemmeside DFB.DE, og via forbundets app.
Der trækkes lod til semifinaler torsdag kl. 13.00. Dette kan også følges live via ovenstående links.