
Stilling efter 8. runde i Kvindeligaen
9. runde i Kvindeligaen er den sidste spillerunde inden landskamppausen.
Lørdag den 28. september
Kl. 13:00 KoldingQ mod BSF – SUPER MATCH
Kl. 15:00 VSK Aarhus mod FC Nordsjælland
Søndag den 29. september
Kl. 12:00 FC Thy – Thisted Q mod Fortuna Hjørring
Kl. 14:00 Brøndby mod Odense Q
Du kan se/gense kampe og highlights fra Kvindeligaen på kvindesport.dk/live
KoldingQ mod BSF lørdag kl. 13.00 – SUPER MATCH
I Super Matchen mødes to hold, der virkelig hungrer efter point til kontoen. KoldingQ er uden sejr i de seneste 6 kampe, mens BSF endnu ikke har vundet i denne sæson.
KoldingQ ligger tredjesidst med 8 point. BSF ligger sidst med blot 2 point, så hvis BSF skal gøre sig håb om overlevelse, er dette en kamp, som de skal vinde.
Det omvendte opgør endte 1-1, men vi tror på, at koldingenserne trækker det længste strå med en forventet stor opbakning i ryggen til Super Matchen.
Kvindesport.dk tipper 1
Se kampen live her – men kun, hvis du ikke kan komme på stadion.
VSK Aarhus mod FC Nordsjælland lørdag kl. 15.00
Oprykkerne fra FC Nordsjælland fører ligaen, fordi de kun har tabt én kamp. Det var til lørdagens modsatnder, VSK Aarhus, der vandt 1-2 i det første opgør for godt en måned siden.
Siden da har FC Nordsjælland vundet 3 kampe, og spillet en uafgjort, og altså holdt snuden i sporet mod toppen af ligaen. VSK Aarhus tabte ugen senere hjemme til FC Thy – Thisted Q, men er kommet tilbage på point-sporet igen med 5 point i de seneste 3 kampe.
Det er en meget svær kamp at tippe resultatet af. Kan hjemmeholdets unge stjerner få det til at funkle, ja så bliver det svært for FC Nordsjælland, der til gengæld sætter sin lid til at rutinerede Florentina Olar, Line Røddik og Camilla Kur kan støbe kuglerne for det talentfulde mandskab fra Farum.
Kvindesport.dk tipper X
Se kampen live her – men kun, hvis du ikke kan komme på stadion.
FC Thy – Thisted Q mod Fortuna Hjørring søndag kl. 12.00
Begge hold har kun tabt en kamp i ligaen i år, men Fortuna Hjørring er alligevel 6 point foran FC Thy – Thisted Q, der “uofficiel dansk mester” i at spille uafgjort.
Hjemmeholdet har ikke tabt siden første kamp i Kolding. Det er vildt imponerende. Til gengæld har det knebet med at sejre, så lige nu har FC Thy – Thisted Q kun to sejre, fem uafgjorte og et nederlag i sæsonen. Én af de uafgjorte kampe var ude mod Fortuna Hjørring. Den kamp endte 1-1.
Fortuna Hjørring er godt kørende. Ser vi bort fra den ene svipser, 2-3 hjemme til Odense Q, så er nordjyderne ubesejrede i efteråret, og har senest spillet sig i 1/8-delsfinalerne i Champions League.
Fortuna Hjørring tog i sidste runde revanche for nederlaget til Odense Q ved at vinde 8-5 på Fyn, og de virker i god balance. Så god balance, at jeg tror på, at de vinder i Thisted søndag middag.
Kvindesport.dk tipper 2
Se kampen live her – men kun, hvis du ikke kan komme på stadion.
Brøndby mod Odense Q søndag kl. 14.00
Brøndby kommer til kampen med en Champions League kamp mod Piteå i benene. Den samlede sejr over svenskerne må styrke Brøndbys humør inden kampen og overskygge eventuel træthed hos spillerne.
Odense Q kom ned på jorden igen i sidste runde efter 2½ kamp, hvor tingene så rigtig gode ud. Først slog fynboerne (sensationelt) Fortuna Hjørring 2-3 ude, spillede 1-1 mod VSK Aarhus og førte 2-0 og 3-2 mod Fortuna Hjørring i sidste weekend, inden nordjyderne strammede op og slog hårdt tilbage med en 5-8 sejr.
Det bliver spændende at se, om Odense Q kan rejse sig efter det slag mod et stærkt Brøndby hold. Jeg tror det ikke, så jeg tipper sikkert 1-tal
Kvindesport.dk tipper 1
Se kampen live her – men kun, hvis du ikke kan komme på stadion.
Vi følger kvindefodbolden
Vi følger dansk og international kvindefodbold her på kvindesport.dk og på vores Instagram profil og Facebookside for kvindefodbold og Twitter profil