21.542 tilskuere – ja du læste rigtigt – 21.542 tilskuere i Parken i København blev vidne til en livlig og dramatisk kamp mod Brasilien, der endte med en 2-1 sejr på et overtidsmål, der fik Parken til at eksplodere i sommeraftenen.
De danske mål blev sat ind af Janni Thomsen i 1. halvleg, og i overtiden i 2. halvleg af Mille Gejl kun fem minutter efter at Brasilien havde udlignet i 87. minut. En brav indsats af de danske kvinder, der får optimismen i vejret inden den kommende EM-slutrunde i England.
De flotte danske mål, kan du se hos DR, der sendte kampen direkte på DR2.
Næste opgave for kvinderne er på onsdag, hvor Norge er på besøg i Viborg. Køb din billet hos DBU og vær med til at sende kvinderne afsted på bedste vis, skal opfordringen lyde herfra.
Kampfakta
Danmark – Brasilien 2-1 (1-0)
17. minut 1-0 Janni Thomsen
87. minut 1-1 Debinha
92. minut 2-1 Mille Gejl
Den danske startopstilling mod Brasilien
Indskiftninger og minuttal i parentes.
Målvogter
Lene Christensen,
Forsvar
Rikke Sevecke, (61. minut Karen Holmgaard)
Katrine Veje,
Stine Ballisager,
Janni Thomsen. (79. minut Sara Thrige)
Midtbane
Sofie Junge Pedersen,
Sanne Troelsgaard, (79. minut Mille Gejl)
Rikke Marie Madsen, (62. minut Luna Gevitz )
Sofie Svava. (79. minut Simone Boye)
Angreb
Signe Bruun (61. minut Nadia Nadim)
Pernille Harder.
Ikke benyttet: Katrine Svane, Laura Worsøe, Sara Holmgaard, Kathrine Kühl, Sofie Bredgaard, og Stine Larsen.