Generelt er de nordiske klubhold og landshold i damefodbold på et højt niveau. Hvilket er det bedste hold? Nedenfor kigger vi både på de succesrige landshold i Sverige, Norge og Danmark, samt de bedste nordiske hold i Champions League.
Norge vinder EM-kategorien
Der er et tæt løb mellem de bedste nordiske fodbolddamer, når vi kigger på landsholdene og Europamesterskabet. Tyskland er det landshold, som har vundet flest EM guldmedaljer i historien. Det tyske fodboldlandshold har vundet otte guldmedaljer. På andenpladsen i medaljetabellen finder vi Norge. Af deres ni medaljer har vi to guldmedaljer, fire sølvmedaljer og tre bronzemedaljer.
Som sagt har Sverige også opnået enorm succes, og på baggrund af deres historie er de altid højt placeret hos bookmakerne, ifølge den svenske sports betting portal sportal.se. De vandt EM-guld i det første Europamesterskab i 1984. Siden da er det blevet til tre gange EM-sølv,
og fire bronzemedaljer ved Europamesterskabet. Danmark har også haft fin succes ved EM i damefodbold. Indtil nu er det blevet til seks medaljer. Heriblandt er der EM-sølvet fra 2017, og desuden er det også blevet til fem gange EM-bronze.
Delt VM-succes
Det er svært at sige hvem der har haft mest succes ved verdensmesterskaberne, når vi kigger på de nordiske fodbolddamer. Norge er det eneste nordiske damefodboldlandshold, som har vundet guld. Det gjorde de ved VM i Sverige i 1995. De norske fodbolddamer har også vundet VM-sølv tilbage i 1991, men siden midten af halvfemserne er det ikke blevet til flere medaljer.
Vender vi blikket mod Sverige, kan vi se at de svenske fodbolddamer har vundet bronze tre gange. Den første bronzemedalje kom i 1991, og de vandt også tredjepladsen i 2011 og 2019. Desuden nåede de svenske fodbolddamer hele vejen til finalerne ved VM i USA i 2003. Der tabte de finalen mod Tyskland.
Derfor har Norge som sagt haft større succes med deres guldmedalje, mens de svenske fodboldlandsholdsdamer har haft mere nylig succes. Danmark har endnu ikke formået at vinde VM-medaljer, og de har ikke haft mulighed for det inden for nyere tid.
De danske fodbolddamer kvalificerede sig senest til VM i 2007, og siden da har de måtte se verdensmesterskabet hjemme i stuerne ligesom resten af fodboldverden. Dog er der høje håb om at Danmark kommer med til det næste VM.
Sverige vinder i Champions League
Det er naturligvis også interessant at kigge på klubniveau. Her kan vi blandt andet analysere Champions League. Når vi sammenligner de nordiske lande i damernes Champions League, løber Sverige med titlen.
Umeå, som er i den nordlige del af Sverige, og som spiller i Damallsvenskan, har vundet Champions League to gange. De var første gang i Champions League finalen i 2002 og tabte til 1. FFC Frankfurt. Året efter vandt de deres første Champions League guldmedaljer, da de slog danske Fortuna Hjørring i finalen. I 2004 vandt de den anden gang i træk i finalen mod 1. FFC Frankfurt.
Siden da tabte de Champions League finalen mod engelske Arsenal L.F.C. i 2007. Året efter spillede de sig igen i Champions League finalen i 2008, og der vandt 1. FFC Frankfurt guldet. Udover Umeå har Djurgården og Tyresö også prøvet at vinde Champions League sølv. Desuden spillede Malmö sig også til semifinalen i 2004.
Danmark er det næstbedste land i norden, når vi kigger på Champions League. FortunaHjørring vandt sølv, da de spillede finalen mod Umeå, som vi har nævnt ovenfor. Brøndbys fodbolddamer har også spillet sig til Champions League semifinalerne tre gange i historien.
Norge har været repræsenteret i Champions League semifinalerne ad to omgange. Trondheims-Ørn og Kolbotn har tidligere spillet sig til semifinalerne i Champions League.
Norsk topscorer i Champions League
Det er også interessant at fremhæve at norske Ada Martine Solsmo Hegerberg er alletiders topscorer i damernes Champions League. Faktisk er Lyon angriberen stadigvæk aktiv, og dermed er hun i gang med at sætte en stor rekord. Blandt de ti topscorer i Champions League finder vi også de svenske fodboldlegender Lotta Schelin og Hanna Ljungberg, som altså har stillet fodboldstøvlerne på hylderne.
Sverige er højst på verdensranglisten
Det svenske fodboldlandshold er højst på verdensranglisten, når vi sammenligner damerne i norden. De svenske fodbolddamer er på andenpladsen meget tæt på det amerikanske fodboldlandshold. Norge er på 11. pladsen og er det næstbedste nordiske land på listen. Danmark er forholdsvist tæt på Norge på 15. pladsen.
Vi har ikke kigget meget på de andre nordiske lande, men det er også interessant at nævne at de islandske fodbolddamer er på 18. pladsen, mens Finland er på 28. pladsen. På den måde kan du generelt få en god ide af hvilke er de bedste damefodboldhold blandt de nordiske lande.