Lene Køppen blev optaget i det fine selskab af dygtige danske idrætsudøvere – Dansk Idræts Forbunds Hall of Fame – tilbage i 1992. På toppen af karrieren vandt Lene både VM og All-England mesterskabet.
Hun deltog i alt 12 gange ved All England og vandt to titler i damesingle 1979 og 1980. På medaljeknagen hænger også medaljer fra 25 nordiske mesterskaber i damesingle, damedouble og mixed double og fra Europamesterskaberne i damesingle 1978 og 1982.
Ved det første officielle VM i badminton (1977) vandt hun damesingle og mixed double sammen med Steen Skovgaard.Så bliver det ikke meget større!
Lene Køppen sluttede karrieren i 1983 – 30 år gammel. Efter sin aktive karriere har Lene Køppen arbejdet som tandlæge.
Herunder kan du se DIF’s portræt af en datidens store kvindelige sportsidol.
P.S. Vidste du, at Lenes datter Marie Røpke har vundet EM i badminton sammen med kvindelandsholdet i 2008 og at Lenes far – Erik – har spillet 21 landskampe for det danske fodboldlandshold. Sporty familie……..:-)