Programmet for Kvindeligaen er blevet offentliggjort, og her kan du se de kampe, der skal spilles i 1. runde. Alle fire kampe er programsat til lørdag den 3. august kl. 13.00.
Brøndby mod FC Nordsjælland – rundens supermatch
OdenseQ mod BSF
KoldingQ mod FC Thy/ ThistedQ
VSK Aarhus mod Fortuna Hjørring
Få sat kryds i kalenderen og vær med til at kick-starte Kvindeligaen med dit favorithold.
Du er som fan også med til at skabe muligheder og rammer for et bedre produkt, der kan bringe flere friske penge ind i dansk kvindefodbold, så husk at støtte op om din lokale klub både som fan og frivillig. Det var lørdag den 3. august kl. 13.00.
Har du ikke mulighed for at komme på stadion, kan du se kampe fra Kvindeligaen her på kvindesport.dk/live
Brøndby og Fortuna igen i år?
Vi forventer, at det igen er Brøndby og Fortuna Hjørring, der kommer til at kæmpe om guldet i foråret, mens kampen om bronzemedaljerne synes meget åben i år.
Det bliver spændende at se om FC Nordsjælland kan fortsætte fremmarchen i dansk kvindefodbold, når de nu bliver matchet med de bedste klubber i Danmark. De har en spændende trup, og kan måske blive årets store overraskelse.
Der er sket en del på transferfronten allerede, og vi forventer, at der er flere danske fodboldkvinder fra Kvindeligaen, der er så eftertragtede, at de skal spille i udlandet i efteråret. Du kan se de vigtigste transfers, som vi har skrevet om på denne side.
Klubberne er først lige blevet præsenteret for kampprogrammet, så der skal tages forbehold for ændringer på samlede kampprogram, som du kan se hos DBU.