
Clara Tauson
Foto: Dansk Tennis Forbund
Pressemeddelelse fra Dansk Tennis Forbund den 3. februar 2020
Danmark skal møde Portugal, Egypten og værterne fra Finland til Fed Cup
I denne uge skal det danske landshold i aktion ved Fed Cup, hvor ambitionen er at spille med om oprykning fra Europe/Africa Zone Group II.
Mandag blev der trukket lod blandt de otte deltagende hold, og her landede Danmark i pulje med Portugal, Egypten og Finland.
I den anden pulje finder vi Israel, Tunesien, Georgien og Moldavien, som alle potentielt kan blive danske modstandere, når puljerne krydses efter de første tre kampe.
De to bedst placerede i hver pulje kæmper om oprykning, mens de to lavest placerede kæmper om nedrykning.
Sportschef hos Dansk Tennis Forbund, Jens Anker Andersen, ser frem til at komme i gang med turneringen.
“Lodtrækningen ændrer ikke noget ved vores forberedelser. Ambitionen er fortsat at spille oprykningskamp, men det bliver da uden tvivl sjovt for os at møde værterne Finland på centre court,” siger han.
Tirsdag skal Danmark i aktion for første gang, og her er modstanderen netop Finland. Kampen er planlagt til at blive skudt i gang klokken 14 dansk tid (15 lokal tid i Helsinki, red.)
Kampene kan følges via resultatservice online her.
Danmarks Fed Cup-trup
Clara Tauson
Født: 21. december 2002 (18 år)
Klub: KB
Fed Cup-debut: 2017
Karen Barritza
Født: 3. juli 1992 (27 år)
Klub: Birkerød
Fed Cup-debut: 2007
Emilie Francati
Født: 24. juni 1997 (22 år)
Klub: Gentofte
Fed Cup-debut: 2015
Maria Jespersen
Født: 3. december 1991 (28 år)
Klub: Gentofte
Fed Cup-debut: 2013
Hannah Viller Møller
Født: 4. august 2001 (18 år)
Klub: HIK
Fed Cup-debut: 2019
Fed Cup-kaptajn: Jens Anker Andersen
Træner: Jonas Svendsen
Fysioterapeut: Anne Dorthe Madsen
Program for Fed Cup-ugen
Søndag den 2. februar: Ankomst og træning
Mandag den 3. februar: Lodtrækning og træning
Tirsdag den 4. februar: Første puljekamp
Onsdag den 5. februar: Anden puljekamp
Torsdag den 6. februar: Tredje puljekamp
Fredag den 7. februar: Op- eller nedrykningskamp