Danmarks bedste kvindelige curlingspillere, Team Lene Nielsen, spiller VM i Canada i denne uge.
Opdateret torsdag den 28. marts. Team Lene Nielsen sluttede på en 8. plads ved VM efter fem sejre og seks nederlag. Det blev til sejre over USA, Japan (sølvvinder), Finland, Italien og Tyskland, mens kvinderne tabte til Canada, Schweiz (guldvinder), Sydkorea, Skotland, Sverige og Rusland (bronzevinder). Se samlet oversigt.
Du kan følge de danske kvinder live, på nogle til tider “vanskelige” tidspunkter, via Det Internationale Curling Forbunds Youtube kanal.
Team Lene Nielsen jagter medaljer efter flere mesterskaber lige udenfor medaljeskamlen. Vi krydser fingre for at sten og kost spiller godt sammen med holdet i denne uge.
Du kan også følge med på Team Lene Nielsen Facebook side, og Dansk Curling Forbunds Facebook side.
Nedenfor kan du se den komplette spilleplan for VM turneringen, hvor vi har fremhævet de danske kampe med en rød markering.
Du skal lægge 7 timer til spilletidspunkterne herunder for at få det danske klokkeslæt.
Del gerne de indlæg du læser på kvindesport.dk via klik på de sociale knapper under artiklerne.