
Foto: FCBfrauen på Twitter
Turbine Potsdam blev sendt tilbage til Berlin med en kæmpe øretæve på 5-0.
I 16. spillerunde af Bundesligaen tog Bundesligaens 2’er Bayern München, uden Simone Boye, hjemme i mod ligaens 4’er fra Turbine Potsdam uden Karoline Smidt på holdet. Begge danskere er desværre fortsat skadet.
Bayern fortsætter den gode stime
Hjemmeholdet har været stærke i år og med ni sejre i streg, så det svært ud for Turbine Potsdams drøm om at få point med hjem til hovedstaden. Og svært blev det for Berlin-klubben, der efter 1. halvleg var bagud 3-0.
Der skulle mirakler til for Turbine Potsdam, hvis de skulle have point med fra dette opgør. Og de udeblev. Kampen udspillede sig aldrig til udeholdets favør og Turbine Potsdam måtte se sig slået hele 5-0.
Dominika Skorvánková, Lineth Beerensteyn, Sara Däbritz, Fridolina Rolfö og Jill Roord scorede for hjemmeholdet.
Da Pernille Harder og Wolfsburg vandt deres opgør i spillerunden med 3-2 over Freiburg, er begge hold fortsat på en delt førsteplads i Bundesligaen. Wolfsburg topper dog på bedste målscore.
1.168 tilskuere var på plads i München.
Highlights
Klik her og se highlights fra kampen
Champions League i midtugen
Bayern Münchens næste opgave er på onsdag i Champions League, hvor de møder Slavia Prag. En kamp vi naturligvis har med i vores Champions League dækning her på kvindesport.dk.