Arsenal var igen for stærke for HB Køge onsdag aften i Champions League gruppespillet, hvor danskerne tabte for fjerde gang ud af fire i den stærke gruppe.
I sidste uge endte det omvendte opgør 1-5, og onsdag aften demonstrerede Arsenal igen forskellen på kvaliteten i toppen af engelsk fodbold og toppen af dansk fodbold, da englænderne vandt 3-0 i en kamp, som de dominerede fra start til slut.
Kampfakta
Arsenal – HB Køge 3-0 (1-0)
16. minut 1-0 Foord
83. minut 2-0 Wubben-Moy
88. minut 3-0 Miedema
HB Køge har to opgør tilbage i årets Champions League. 9. december kommer Hoffenheim på besøg, mens CL-eventyret slutter på bedste vis med en udekamp mod de forsvarende mestre fra Barcelona den 15. december. Netop de to hold mødtes onsdag aften, hvor Barcelona sejrede 5-0.