
Årets Sportsnavn 2016 – Pernille Blume
De fleste kan vist blive enige om, at 2016 har været et fantastisk år i dansk idræt. Det blev fejret ved Sport 2016, som DR Sporten afholdt i Boxen i Herning den 7. januar.
I 2016 vandt Danmark hele 22 olympiske medaljer ved OL i Rio. 7 af dem ved de Paralympiske Lege. Dejligt at se, hvor meget opmærksomhed udøverne fra de Paralympiske lege fik i aftenens show. Selvfølgelig blev det også til en masse VM- og EM-medaljer i 2016.
Ved sidste års gallashow, bed vi mærke i, at ingen (nul) kvinder vandt en pris. Det var ret bemærkelsesværdigt, og heldigvis blev der lavet om på det i år.
Vinderne ved Sport 2016
Herunder ser du et uddrag af priserne. Alle 12 vindernavne kan ses hos DR Sporten.
Jyllands-Posten og DIFs Årets Sportsnavn
Pernille Blume. Pernille vinder prisen for sin OL guldmedalje i 50 meter fri og bronzemedaljen i 4 x 100 meter sammen med Mie Ø. Nielsen, Rikke Møller Pedersen og Jeanette Ottesen. Pernille fik overrakt prisen af vores kommende konge, Frederik, og kvitterede med en kort rørende takketale til alle de mennesker, der havde givet hende så ubeskrivelig meget kærlighed efter triumfen i Rio. Du kan gense prisoverrækkelsen fra Boxen på DR Sportens Facebook side.
DIF og Nordea-fondens fidusbamse
Det var en meget glad Signe Vembye, der modtog prisen og checken på 100.000 kroner, der skal bruges til oplevelse med de øvrige cheerleaders fra Aarhus Tigers. Sikke en fest, de skal have de unge piger fra Århus. Herlige billeder. Se video fra Boxen her.
Handicapidrætsprisen
Prisen gik til den dressurrytteren Stinna Tange, der er dobbelt medaljevinder ved de Paraolympiske Lege i Rio. Prisen blev overrakt af Kulturminister Mette Bock og Team Tvilling, Steen og Peder Mondrup. Læs mere hos DR Sporten.
Bestsellers Olympiske Håb
Dressurrytter Cathrine Dufour var dejlig glad for den fornemme pris som årets olympiske håb. Ved OL i Rio opnåede Cathrine placeringer som nummer 6 og 13. Personerne bag prisen er overbeviste om, at Cathrine i 2020 kan nå endnu højere op i dressur hierakiet. Læs mere om Cathrine Dufour på hendes egen hjemmeside.
Årets forbillede
Rikke Nielsen har selv spillet håndbold på højeste plan og har flere landskampe på sit CV. Derfor kender hun til betydningen af, og glæden ved at dyrke sport. Rikke fik en datter med Down’a Syndrom, og kunne ikke finde et tilbud til sin datter, hvorfor hun selv tog initiativ til at starte håndboldholdet Kidz, der er et hold for børn med udviklingshandicap. Se video fra Boxen her.
Årets Kvindelige Fodboldspiller
Som de fleste nok havde forventet vandt Pernille Harder prisen som Årets Kvindelige Fodboldspiller 2016. Hun var oppe i mod landsholdskollegaerne Nadia Nadim og Katrine Veje.
Vi har skrevet mere om prisen Årets Kvindelige Fodboldspiller her.
Stort tillykke til alle prisvinderne, og tak til DR Sporten for et godt show.