Algarve Cup 2019 er forbi og Pernille Harder og Cecilie Sandvej er tilbage i Tyskland, hvor kampene i den tyske pokalturnering, DFB Pokal, venter.
Og der er godt nyt til os, der er vilde med tysk fodbold.
Alle kvartfinalerne vises nemlig live på det tyske fodboldforbunds hjemmeside DFB.DE, så uanset om du er grøn, sort eller rød i hjertet, kan du følge din klub live, og se om de klarer skærene og sikrer sig en plads i semifinalen.
Her spiller danskerne
Til jer der er nye i tysk kvindefodbold, har vi denne servicemeddelelse, så du er med på, hvor de dansker stjerner folder sig ud til dagligt.
Pernille Harder spiller for de grønblusede fra Wolfsburg.
Simone Boye spiller for storklubben Bayern München.
Karoline Smidt Nielsen spiller for Berlinklubben Turbine Potsdam.
Cecilie Sandvej spiller for 1. FCC Frankfurt.
Louise Ringsing spiller for Bayer Leverkusen.
Lidt i skyggen af Bundesliga spillerne ovenfor, har vi Lise Overgaard Munk, der i sommers skiftede fra 1. FFC Frankfurt til Eintrach Frankfurt, der er lillesøsteren i Frankfurt. Lise ønskede mere tid til sine studier, og derfor er fodbold på allerhøjeste niveau nedprioriteret for nu.
Sådan spilles kvartfinalerne
Kvartfinalerne bliver afviklet over to dage med to kampe hver dag.
Tirsdag den 12. marts
Bayer Leverkusen – TSG Hoffenheim kl. 17.00
1. FFC Frankfurt – Bayern München kl. 18.30
Onsdag den 13. marts
Borussia Mönchengladbach – SC Freiburg kl. 16.30
Vfl Wolfsburg – Turbine Potsdam kl. 18.00
Kampene spilles lige efter hinanden, og desværre også lidt ind over hinanden, så hav pizzaen klar, så du ikke skal rejse dig midt i de spændende kampe;)
Finalen i den tyske pokalturnering spilles onsdag den 1. maj kl. 17.15 i Köln.
Vi ønsker god kamp og minder om, at vi naturligvis følger op på kampene her på kvindesport.dk