Mie Leth Jans fik sat sit aftryk på EM slutrunden med en god indsats i puljekampen mod Holland.
Desværre pådrog Mie sig en ankelskade sidst i kampen, og måtte se resten af turneringen fra sidelinjen.
Læs hvordan den nyslåede Manchester City spiller oplevede EM
Din EM oplevelse i én sætning
Ubeskrivelig.
Føler du, at holdet vandt sølv eller tabte guld?
Vandt sølv.
Hvad var det første, du tænkte, da du vågnede dagen efter finalen?
Puha jeg er træt, efterfulgt af – Wauw for en oplevelse.
Hvilken spiller ved EM imponerede dig mest?
Van den Sanden. Jeg kendte hende faktisk ikke får EM, da jeg ikke følger voldsomt meget med i andre ligaer, andet end der hvor jeg selv spiller.
Hvem var din roomie i Holland?
Stine Ballisager. Vi havde det bare super hyggeligt.
Hvad husker du bedst fra de danske fans fejring af holdet?
De var helt fantastiske hele vejen rundt og har stor andel i vores præstation. Det var fantastisk at være en del af.
Modtagelsen i Viborg fik mig næsten til at græde, det var så smukt at stå derinde i den kulisse og synge nationalsang.
Rådhuspladsen var også ganske fantastisk, tænk så mange mennesker fulgte med og ville bruge deres dag på os 🙂
Hvor lang ferie havde du efter EM, og hvad brugte du den på?
Jeg skulle rejse til Manchester dagen efter og påbegynde rehabiliteringen af min fod, så jeg har faktisk ikke haft ferie.
Vil du sige noget til de danske fans, der støttede jer i Holland og hjemme i Danmark?
Af hjertet tak. I er en stor del af successen!
Kan du nævne 3 oplevelser i Holland, som du aldrig vil glemme?
Kampen mod Holland, som jeg selv spillede.
De fantastiske fans og fejringen med dem.
Kvartfinalen mod Tyskland og det sindsyge regnvejr.
Finalen!
Føler du, at Danmark kan kvalificere sig til VM i Frankrig i 2019 ?
Jeg føler, vi har gode chancer, hvis vi fortsætter arbejdet, men jeg føler ikke, vi er selvskrevne til at kvalificere os..
Læs flere minder fra andre af Kvindelandsholdets profiler