Opdatering: Mindre end to måneder efter vi bragte portrættet med Signe Bruun, skiftede hun til den franske storklub Paris Saint-Germain. Stærkt gået af Signe.
Det er de færreste unge, der flytter hjemmefra som 16-årig. For Signe Kallesøe Bruun var det et nødvendigt skridt at tage, hvis hun ville udleve sin drøm om at blive professionel fodboldspiller. Et lærerigt skridt, der med sine bump på vejen har krævet vilje, stædighed og oprejst pande, men som samtidig har medført A-landsholdsdebut som 19-årig og en pris som årets kvindelige fodboldtalent. Og dét har givet den målfarlige Fortuna-spiller endnu mere blod på tanden.
Af Nanna Østergaard, nanna@kvindesport.dk
Den 24. oktober 2017 er en dag, som Signe Kallesøe Bruun ikke glemmer foreløbig. Med blot tre minutter tilbage af VM-kvalifikationskampen mod Kroatien trådte hun nemlig på fornemmeste vis ind på den helt store fodboldscene i rødt og hvidt.
På trods af utallige kampe på ungdomslandsholdene var A-landsholdsdebuten noget helt speciel for den talentfulde Fortuna-spiller. Hun kigger roligt rundt i kaffebaren, hvor vi mødes. Benene er krydsede, mens hænderne er placeret i skødet. Hun smiler, og stoltheden er slet ikke til at skjule, da hun fortæller, hvordan hun med kuldegysninger trådte på banen som debutant, og tre minutter efter gik fra banen som målscorer i sin første landskamp.
»Det var lidt et drømmescenarie. Det havde jeg slet ikke regnet med. Jeg fik kuldegysninger, da jeg gik på banen, og at jeg så fik scoret, var bare prikken over i’et,« siger hun, og fortsætter:
»Det var kæmpe, kæmpe stort (landsholdsdebuten, red.). Det er noget, jeg altid har drømt om, og jeg har altid set op til flere af A-landsholdsspillerne.«
Lige siden Signe rendte rundt på grønsværen i Romalt, og tilmed begyndte til morgentræning i 7. klasse, har det været en drøm at blive en del af landsholdet. En drøm, der på en ellers halvkedelig oktoberdag gik i opfyldelse for den nu 20-årige randrusianer. Endda med et mål i sin debutkamp. Hun smiler. Måske et lidt heldigt mål, men alligevel har det været med til at booste selvtilliden.
»Jeg havde slet ikke regnet med, at jeg kom ind i kampen. Og da slet ikke, at jeg skulle score et mål. Som angriber bliver man tit vurderet i forhold til de antal mål, man scorer, så det er da klart, at det giver noget selvtillid,« siger hun.
En uvurderlig støtte
Signe Kallesøe Bruun er opvokset i en familie, hvor sport ikke har fyldt det store, men alligevel har hun altid fået stor opbakning hjemmefra. Der har aldrig været et pres eller nogle forventninger, hun skulle leve op til, og det har givet hende ro til at præstere på banen. Hun er sikker på, at netop det har været med til at udvikle hende til den spiller, hun er blevet.
»Min families opbakning betyder rigtig meget. Selvfølgelig gør det det. Min mor har aldrig sagt, at nu skal du ud at løbe eller tage ned at træne. Det har altid været min egen beslutning,« siger hun, og tilføjer:
»Jeg tror også, at hvis der den dag i dag havde stået en hel familie og gonget mig i hovedet over, at jeg skulle i gang med en uddannelse, så kunne jeg ikke give mig så meget hen til fodbold. Jeg tror klart, det har været med til at udvikle mig som fodboldspiller, at min familie uden at presse mig bakker mig op.«
Hun tager en tår vand, og sætter sig til rette i den sorte lænestol. Smilet er stort, da vi snakker om hendes familie. Øjnene bliver klare. Specielt hendes mor har en helt særlig betydning.
»Jeg er meget tæt med min mor. Hun har altid været der – lige meget om jeg har spillet en god eller en dårlig kamp. Også hele den måde, hvorpå hun har været med til at skabe, den jeg er. Det betyder meget for mig. Jeg håber, at jeg en dag kan være mor for mine børn, som min mor har været det for mig,« fortæller hun.
Signe virker glad, rolig og meget taknemmelig for sin opvækst i det midtjyske. Men rolig har hun ikke altid været. Som barn var hun ret vild og lidt over det hele, har hun fået fortalt af sin mor. Og den vildskab får hun nu ud gennem fodbolden, hvilket gør, at hun slapper mere af, når hun er hjemme. Hun griner.
»Jeg kan huske, at jeg havde en rigtig gynge i vores lejlighed, midt i Randers. Så kunne min mor sætte mig i den, når hun skulle have lidt fred,« siger hun med et skævt smil.
Mod nye mål
Alt tyder på, at Signe Kallesøe Bruun har en stor fremtid foran sig. Med landsholdsdebut som blot 19-årig og en fornem pris som årets kvindelige fodboldtalent i foråret har hun i hvert fald gjort sit for at indprente sit navn i danskernes hukommelse. Hun smiler. Selvom den jyske ydmyghed ikke er til at tage fejl af, så er det en pris, der betyder meget, og som giver hende en tro på, at hun har gang i noget godt.
»Det er selvfølgelig et stort skulderklap. I min alder er det en af de største priser, du kan vinde. Så det er jeg dybt taknemmelig for,« siger hun stolt.
Med sådan en pris for øje er det måske også overraskende, at hun ikke er udtaget til landsholdets to kommende VM-kvalifikationskampe her i juni. Og når man som Signe er enormt målrettet og ambitiøs, så er det også på sin plads at være skuffet. Alligevel mener hun, at det handler om være realistisk.
»Selvfølgelig er jeg skuffet over ikke at være med. Men når det er Harder, Nadim og Troelsgaard på toppen, så kan jeg også sagtens se, at jeg er niveauer fra dem. Det handler jo også om at være realistisk,« forklarer hun, og tilføjer:
»Jeg skal bruge de næste par år på at komme fast ind omkring landsholdet og få noget erfaring. Det er en del af gamet, at der er så hård konkurrence på angriber-positionen, og det er også med til at give mig motivation til at arbejde endnu hårdere.«
For Signe er det vigtigt at fortsætte de gode takter i Fortuna, og så skal resten nok komme naturligt. Der er ingen grund til at stresse. Hun er stadig ung, og hendes tid skal nok komme. Hun smiler. Med en ydmyg, men ambitiøs, tilgang ser hun på fremtiden, og hun har ikke andet end stor respekt for de andre landsholdsspillere. Flere kommer med international erfaring, og det kan give hende et indblik i, hvad det vil sige at være fodboldspiller på topniveau. Men kvalificerer Danmark sig til VM i 2019, så har hun dog et mål.
»Jeg har det mål, at jeg godt kunne tænke mig at være en del af en eventuel VM-trup. Det kunne være stort, også bare at få slutrundeerfaring i så tidlig en alder. Det tror jeg kan være med til at udvikle mig fremadrettet,« siger hun.
Udlandet er også en del af fremtidstankerne. Kontrakten i Fortuna Hjørring er dog lige blevet forlænget med yderligere to år, og hvad der derefter skal ske, må tiden vise.
»Lige nu er jeg utrolig glad for at være i Fortuna. Jeg har gode muligheder for at videreudvikle mit spil, og så må vi se, når kontrakten udløber i 2020. England og Tyskland er rigtig spændende lande. De har nogle gode klubber, og jeg kunne godt tænke mig at prøve kræfter i en udenlandsk liga,« siger hun og bøjer sig frem for at tage en tår vand.
Livet på og uden for banen
Da Signe som 16-årig, i 2014, skiftede til Fortuna Hjørring for at spille i 3F-ligaen, betød det samtidig, at hun skulle træne flere gange om ugen, end hun var vant til. Noget som glædede den unge angriber, men som i 2016 satte en midlertidig stopklods i karrieren, da hun pådrog sig en lyskeskade. En skade og et mentalt svært genoptræningsforløb, der har gjort, at hun har fået en anden tilgang til fodbolden.
»Jeg sætter meget mere pris på at gå på banen nu. Det er ikke en selvfølge, at du kan træne, og det var utrolig svært at sidde i træningscentret og kigge ud på de andre, der løb rundt på banen,« fortæller hun, og fortsætter:
»Det forløb bekræftede mig bare i, at det 100 % var fodbold, jeg ville. Jeg er også blevet mere opmærksom på at lytte til min krops signaler, når jeg får ondt.«
Selvom fodbold fylder en del i hendes liv lige nu, så er det de færreste kvindelige fodboldspillere, der kan leve af sporten. Derfor går hun også med tanker om, hvad hun vil uden for banen. Fremtiden er endnu uvis, men til september starter hun med at læse fag op, og så er planen at søge ind på medicin næste sommer.
»Jeg vil gerne blive i sportsverdenen, måske som sportslæge. Jeg vil hjælpe mennesker og være med til at gøre en forskel. Det har jeg egentlig aldrig været i tvivl om,« siger hun med et smil på læben.
Ifølge Signe er det vigtigt at forfølge sine drømme – hvad end det er på eller uden for banen. At blive professionel fodboldspiller kræver benhårdt arbejde, men hendes bedste råd til de mange håbefulde fodboldpiger er dog, at man skal huske at have det sjovt, når man er i det.
»Man skal selvfølgelig tro på sig selv og arbejde hårdt for det. Men jeg tror, at det er endnu vigtigere, at man har det sjovt. Det skal være sjovt at komme til træning hver gang, og man præsterer bare bedst, når man har det sjovt,« siger den nykårede danske mester.